Login, del og tjen Point!

Dannebrog Flag (90x150cm)

Varenr: 2700

Vær den første til at bedømme dette produkt

Dkk. 99,00
39

Dannebrog Flag (90x150cm)

Dobbeltklik på ovenstående billede for at se i fuld størrelse

Zoom ud
Zoom ind

Flere visninger

  • Dannebrog Flag (90x150cm)

Deluxe udgaven af høj stof kvalitet egner sig især til vedvarende udendørs brug.

Dkk. 99,00

Yderligere information

Producent Nej

Det danske flag måler 90x150. Flaget er lavet i materialet polyester som er vejr og UV bestandigt til let brug og der er trykt på begge sider.

Flaget er dobbeltsyet og har 2 snøreringe.

Egenskaber:

  • Størrelse: 90x150 (højde x længde)
  • Materiale: Polyester
  • Flaget kan vaskes ved højst 30°C
  • Flaget kan stryges ved lav temperatur

 

 

Fakta om Danmark:

  • Hovedstad: København
  • Indbyggertal: 5.580.000
  • Sprog: Dansk
  • Areal: 43.098 km2

Flagets Historie:

Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219, den dag som vi i dag kalder Valdemarsdag. Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr var tilstede. Korstoget i 1219 var efter legenden ved at mislykkes: Der er usikkerhed om tid og sted er korrekte.
 
Den ældste kilde siger: Danske i året 1208 kæmpede i Livland, i nutidens Estland på et sted som kaldes Fellin (Viljandi), og (da de næsten var slået) ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug.
 
Traditionen fortæller videre, at en himmelsk røst samtidig fortalte, at danskerne ville sejre under dette tegn, hvilket de også gjorde. Det er usikkert hvad der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse eller slaget ved Fellin, og kilderne er først nedskrevet 300 år efter begivenhederne skulle have fundet sted. Flagets udformning minder imidlertid om den tyske Johannitter-ridderordens ordensdragt; riddere fra denne korsfarerorden deltog i invasionen af Estland, og har muligvis været afgørende for slagets udfald. Det tidligere italienske kongehus Savoias våben stammer sandsynligvis også fra Johannitterordenen; det er næsten identisk med Dannebrog og ses fortsat på officielle bygninger fra kongedømmets tid 1860-1946, såvel som i den franske region Haute-Savoie, hvorfra slægten Savoia stammer.
 
Letlands flag, som ikke er et korsflag, kan også spore sine rød-hvide farver tilbage til slaget ved Felin, omend i kraprød. Det er muligt, at de to forhold er knyttet sammen.
 
Dannebrog er bevidnet af den hollandske herold Gelre (1334-1375), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et våben for "die coninc van danmarke" visende rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag. Ligeledes i Bellenville-våbenbogen 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet Denenbroce over. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra Biblioteca Nacional, Madrid, viser væringer fra Miklagaard omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Således er både flaget og navnet dokumenteret senest fra Valdemar Atterdags tid og kan stamme fra de estiske korstog blot 150 år før eller tidligere.
 
Det danske korsflag kendes brugt af Erik 7. af Pommern og symboliserede da Lübecks våben, fordi han ønskede, at han var herre over denne by. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag. Erik af Pommern indførte dannebrogskorset i sit segl (og siden har det indgået i alle danske rigsvåbener).
 
Dannebrog blev oprindeligt opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.
 
Under krigen i Ditmarsken i 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var det originale fra 1219, med. Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt. Han faldt, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev generobret i 1559 - da næsten ødelagt af fugtighed og ælde - og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til engang i 1660'erne.
 
I borgerkrigen Grevens fejde anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.

99.00 In stock